Af Henrik Vinther Olesen, folketingskandidat for det Radikale Venstre, Haraldsgade 10, Viby

FN-konventioner: Der er langt fra Thyregod til Pyongyang. Faktisk er der så langt, at der på Google Maps ingen rutevejledning er mellem de to byer; dels er der langt, dels ligger sidstnævnte by i et land, hvis leder hermetisk og hysterisk har lukket for vejvisning sammen med al anden brug af internettet. 

Al den åbenhed og frihed fører folk i fordærv, synes logikken af være. 

Men alligevel er der én ting, som Thyregod og den nordkoreanske hovedstad har til fælles; de har begge stolte sønner – Thulesen Dahl i førstnævnte og Kim Jong-un i sidstnævnte – der ønsker, at deres by og land skal træde ud af FN’s hæmmende konventioner. 

De, konventionerne, er besværlige, fordi de er i vejen for den politik, man ønsker at føre og ikke gør det muligt at beskytte sig mod en stadig mere indviklet og til tider farlig verden. 

Svaret er enkelt. Svaret er nej: Konventionerne må bestå. 

En civilisation kræver hårdt arbejde. Hvis man ikke opfører sig civiliseret, dør enhver civilisation. Konventionerne – og her rinder navnlig menneskerettighederne og børns rettigheder i hu – er ankre, der skal fastholde os på civilisationens klippegrund. Blandt andet derfor skal rettighederne helt ind i dansk lovgivning.

Hvis vi siger, at flygtninge- og migrantkrisen ikke er vores problem, forbliver det ganske vist i første omgang nogle andres; men hverken mure mod Mexico, mellem nord og syd langs 38. breddegrad eller mellem øst og vest gennem Berlin kan eller vil løse de problemer, der opstår, når folk på den ene side ønske at komme over på den anden. Det løser vi kun ved at sikre gode forhold på begge sider af muren og dermed gøre den overflødig. 

Derfor skal Danmark øge, ikke mindske, sin u-landsstøtte og sit engagement i en mere retfærdig verden. En mere retfærdig verden – og en retsstat for den sags skyld – kræver, at man opfører sig retfærdigt og anstændigt – at man accepterer et sæt spilleregler, der skal sikre netop retfærdigheden. Den slags kan koste, men mure vil altid være dyrere. 

Danmark kan ikke løse verdens problemer. Det kan ingen med rimelighed forvente. Dertil er udfordringen for stor og Danmark for liden. Men vi kan og skal løfte vores del og presse på, for at Europa løfter opgaven i fællesskab. Det betyder, at alle EU-lande skal løfte hver sin del. 

Verden var et bedre sted, om ingen var på flugt, og alle boede steder, hvor de kunne se en fremtid for dem selv og deres familie. Men i en verden, hvor vi fortsat kæmper os frem mod dette mål, er konventionerne påmindelsen om, at vi har en forpligtelse til at få folk til at føle sig hjemme, særligt når man ønsker, at de var det.