Jeg tror på, at den kan give os muligheder, som vi lige nu end ikke har turdet drømme om.

Jeg er født optimist,
og jeg er sikker på, at vi ved fælles kraft kan forandre Verden og rette op på det, som i dag presser vores klode og vores klima.

Jeg er på børnenes hold – det er dem, der skal arve vores fremskridt og bygge oven på, og jeg er overbevist om, at svaret på enhver udfordring ligger i hovederne på vores børn, som en dag giver ansvaret videre til deres børn.

Når vi sikrer
vores børn får en god opvækst, hvor de både hjemme og i daginstitutioner mødes af voksne med tid og overskud til at være noget for dem
når vi har dygtige lærere på gode skoler, hvor det enkelte barns læring og dannelse er i centrum
og hvor der (ihvertfald på papiret) er lige muligheder for at skabe sig gode liv.

Så tror jeg på fremtiden.
Den kan blive bedre end i morgen end i dag – ligesom i dag er et bedre sted end i går.

Men der er et ‘men’. Og det er en tanke værd, her på vores frie grundlovs festdag.
Gennem de seneste tre år, har vi ikke været på vej ind i fremtiden, men har bevæget os væk fra den:
For første gang i moderne historie står vi over for risikoen for, at næste generation bliver dårligere uddannet end den nuværende
For første gang siden 2. verdenskrig og Besættelsen ser vi kræfter, der vil begrænse og endog afskaffe de menneskerettigheder, som blev født ud af samme krig – og at man vil sætte staten over individet
Og for første gang i nyere tid, ser vi Danmarks grønne profil blive grå, fordi der ikke investeres ambitiøst nok og fordi de mål, som det grå flertal sætter op, er for lidt alt for sent

Det er et Danmark som vender fremtiden ryggen.
I stedet for at samle Danmark, oplever vi et Danmark som bliver stadig mere delt ved udskamme hele befolkningsgrupper ud fra deres religion eller hvor de bor – og ved at vende verdens mest nødstedte ryggen og skille børn fra deres forældre
I stedet for at befæste vores position som Verdens grønneste nation, slækker vi på investeringerne i vedvarende energi og falder ned i den tunge del af feltet, så Danmark ifølge regeringen først vil være fossilfrit i 2050
Og i stedet for at investere i uddannelse, som kan gøre vores børn og unge veluddannede, har Løkke og Co gennemført massive besparelser på uddannelserne og forringer dermed mulighederne for vores børn og unges fremtid – og dermed os alle.

Det er meldt fuld stop for at investere i vores fælles fremtid.
Det er tid til at komme tilbage til fremtiden. For jeg tror på uddannelse.
Jeg vil ikke et Danmark, som ikke tager udfordringerne med klodens fremtid alvorligt. Jeg vil et Danmark, som satser på grøn el og energirigtig transport. For jeg tror på investeringer i grøn fremtid og vedvarende energi.
Jeg vil ikke et Danmark, hvor vi ikke sender asylbørn i isolation. Jeg vil et Danmark, der giver dem forhold, som vi ville byde vores egne børn. For jeg tror på anstændighed.

Og jeg vil ikke et Danmark som DDR. Jeg vil et Danmark, som bygger på rettigheder – for jeg tror på rettigheder. Jeg tror på, at svaret på udfordringerne i de udsatte boligområder er at give det enkelte menneske muligheder, ikke at fjerne rettigheder. Derfor skal vi ikke tvinge forældre til at sende deres børn til statsopdragelse i dagtilbud, fortælle folk hvordan de skal klæde sig, hvad de må sige eller ikke sige, hvor de skal bo, hvem de kan gifte sig med og om de kan bo med deres børn.

Og på landets gymnasier oplever elever og lærere at der nu opstilles tvang, straf og trusler for at bringe elevfraværet ned. En selvmodsigelse i sig selv, for fraværet er ikke højere end tidligere.

Men hvis det nu var.
Burde man så ikke i stedet spørge sig selv;
hører alle, som i dag går på gymnasiet, hjemme på gymnasiet? har vi skabt en ungdomsuddannelse, hvor vi tvinger unge til at vælge så tidligt, at de vælger hvad de tror, der forventes af dem – og ikke hvad de i virkeligheden kan og vil.
Og når man ser på hvor mange unge, der føler sig stressede
– burde vi så ikke se på, hvordan vi har indrettet vores undervisning? Og om besparelserne er gået for vidt?

I børnehaverne og i folkeskolen oplever de dygtige pædagoger og lærere, at de er blevet færre og at tiden til opgaverne er mindre end tidligere. Vi kan – og vi skal blive stadig dygtigere og mere effektive – og alle kan løbe hurtigere noget af tiden. Men vi kan ikke alle spurte hele tiden.

Derfor undrer jeg mig over, at skatten på luksusbiler lettes, mens velfærden beskæres. Jeg forstår ikke, hvorfor antallet af elever i klasserne i folkeskolen skal vokse, mens multinationale selskaber ser skatten helt forsvinde.
En verdensomspændende, voksende ulighed – der begynder lige her hvor vi står, i Aarhus – er undervejs; der skæres i de søjler, som et åbent og frit demokrati i virkeligheden hviler på; tid til samtale. Plads til nærvær. Mulighed for refleksion. Alt skal gå hurtigere, hurtigere, hurtigere.

Og i mellemtiden har Løkkes regering – støttet af DF – sendt os med fuld kraft bak væk fra de helt basale menneskerettigheder, som ingen for bare en halv generation siden kunne forestille sig, at vores land skulle vende ryggen. Med straf, forbud og tvang føler man sig hensat til 1970’ernes DDR, hvor overvågning, statens uindskrænkede ret over individet og straf af anderledes tænkende var hverdag, mens frihed til at ytre sig, bo hvor man vil og fravær af frygt for at staten kom om natten, var noget man kun turde drømme om – og som man i øvrigt kun hørte om illegalt.

Men det kan blive en vanskelig rejse; 25 år, hvor ingen regering med med deltagelse af Socialdemokratiet har været uden de radikale, går Mette fra Aalborg enegang – på jagt efter frafaldne vælgere, der har søgt asyl hos Dansk Folkeparti. Og selv om S stadig ligner R mere end R ligner V – senest har et bebudet farvel til to-procents-besparelsen på uddannelse understreget dette – så er der stadig meget der skiller.

Derfor på denne grundlovsdag en opfordring til alle socialdemokrater i landet – til alle I, der er trætte af at Danmark bliver splittet, at flygtningebørn sendes i isolation, at menneskerettighederne bliver truet. Til alle jer; kom hjem. Der er plads til jer i et parti med et socialt hjerte.

Og til alle I Venstrefolk, som mener at tvang, straf og forbud – en uhellig treenighed af misforstået totalitær tankegang – kun bør kunne findes i historiebøgerne. Til jer siger jeg; kom hjem, kom hjem, oh kom dog hjem. Der er plads til jer i et parti, der har et ægte liberalt sindelag.
Det første radikale partiprogram fra 1905 minder os om, at staten eksisterer for at beskytte den enkelte og sikre lighed. Ikke det modsatte.
De ord og de bestræbelser skabte de reformer, de fremskridt og den balance, som vores samfund i dag hviler på. De skabte fremtiden.
Og jeg tror på fremtiden.
Men fremtiden begynder i dag. Den begynder med, at vi får en ny regering. Omend det alternativ, vi indtil i går havde sat penge på, med ét – men dog forudsigeligt – valgte den kolde vælger-kalkule og ikke det fundament, som vi ved partiet hviler på.

Men jeg tror på fremtiden. Derfor tror jeg også på, at der findes en vej gennem det politiske landskab, som fremtidssikrer vores land

Et land, hvor uddannelse, anstændighed, bæredygtighed, lighed og fællesskab er i højsædet

God grundlovsdag