Noget er på spil. Nogen spiller online-poker med ånden bag skattesystemet og med sammenhængskraften.

Banker hvidvasker de kontante resultater af mere eller mindre lyssky forretninger. Uden skelen til, hvem man handler med og hvor pengene kommer fra eller skal hen. Penge lugter ikke – eller rettere; de lugter kun – lidt – hvis man bliver opdaget.

Velhavere sender formuen rundt i en økonomisk karrusel for at ‘optimere skattebetalingen’. Hvorfor? Fordi man kan og har råd. Helt lovligt skærer smuthulseksperter ikke bare toppen, men det meste af kroppen af skatten i et ridt væk fra det mindste spor af fællesskab.

Og virksomheder går med hjælp fra velrenommerede advokatfirmaer gennem store anstrengelser for helt at undgå skat. Paragrafpirater jagter sprækker mellem landenes skattelovgivninger, bruger tomme selskaber på paradisøer som Potemkin-kulisser og efterlader alle intentionerne i skattelovgivingerne som vraggods på velfærdsstatens stenede strande.

Hvis man har råd til at få gode skatteråd, kan man melde sig ud af skattesystemet og vende Verden ryggen.

Det er som om hele formålet med skattesystemet er forsvundet: At det er glemt, at skat er et gode, ikke et onde. At skat er kontingentet for velfærd.

Hvad vi ser, er grådighed, ikke mere, ikke mindre.

Det er ikke ulovligt, lyder svaret. Nej, men er det rimeligt? Og var det meningen?

Det rigtige svar er; enkelthed, gennemsigtighed, tillid og europæisk samarbejde.

Et skattesystem præget af enkelthed, så man hverken betaler for meget eller ved at kende verdens grådigste advokater kan undslå sig fra at betale sin rimelige andel.

Gennemsigtighed, så man kan hitte ud af systemet og så det er tydeligt hvor og hvorfor man betaler sin skat.

Tillid til, at alle betaler sin del og at skattevæsenet har styr på, at skatten bliver betalt.

Og europæisk samarbejde, så der ikke er smuthuller, hvor grænseløs grådighed har frit spil.

Vi skal sige farvel til grådigheden.